Kita Træf 11.2

Tilmeldingen er lukket. Træffet er blevet afholdt.

Det næste Kita Træf vil traditionen tro byde på masser af konkurrencer, konsolspil, brætspil, manga medbragt af vores medlemmer og et nyt tiltag; Temarummet, hvor temaet denne gang er Retro-gaming. Ydermere afholder vi igen Chibi Cosplay show, husk at tilmelde jer i god tid!

Vi får også besøg af butikkerne Gashapon der medbringer masser af anime-merchandise og Laserdisken der medbringer en masse anime. Sidst men ikke mindst har vi også besøg af Comic Party der medbringer deres nye danske magasin for manga og tegneserier.

Et foreløbigt program kan findes her.

Det hele render af stablen fredag d. 7. oktober kl. 16:30 til søndag d. 9. oktober kl. 11:30, i Huset, Hasserisgade 10, 9000 Aalborg.

Vi beder alle deltagere læse følgende side grundigt igennem eftersom vi her beskriver hvordan man tilmelder sig arrangementet, hvad man skal betale og hvornår. Er der spørgsmål så skriv endelig til plan@anime-kita.dk.

Overnatning

Der vil være mulighed for at overnatte i Huset hvor vi stiller en sal til rådighed til formålet. Man skal dog selv sørge for liggeunderlag og sovepose e.l.

Vi har kun 42 sovepladser, så hvis du skal bruge en soveplads skal du afkrydse feltet omkring overnatning når du tilmelder dig arrangementet over nettet. Det er ikke muligt at tilmelde sig overnatning efter søndag den 23. september af hensyn til brandmyndighederne.

Vi har først adgang til vores sovesal fredag aften efter kl. 00 (estimeret). Derfor vil der til træffet være mulighed for at opbevare sit sovegrej i et andet rum indtil da. Vi vil gøre folk opmærksomme på hvornår de kan flytte deres sovegrej ind i sovesalen til træffet.

Mad

Til Kita Træf 11.2 vil der være mulighed for at købe mad og drikke i Husets kantine og vi sælger forskellige Japanske drikke og slik fra vores reception. Man må ikke selv medbringe mad og drikke udefra ind på Husets område.

Vi har aftalt med Huset at deltagere af Kita Træf 11.2 som minimum forudbestiller ét måltid i kantinen. Dette er for at dække de udgifter de har ved at holde kantinen åben for os. Når man tilmelder sig arrangementet er det derfor muligt at vælge hvilke måltider man ønsker at forudbestille, hvoraf man som minimum skal vælge et måltid.

Vi kan kun anbefale at folk spiser i Husets kantine. Ikke kun fordi maden er rigtig god, men også fordi Huset har været så venlig at stille lokaler til rådighed for os samt holde kantinen åben om lørdagen, hvor den normalt er lukket. Vi anbefaler også at folk forudbestiller måltiderne så kantinen ved hvor meget de skal købe ind. Der laves lidt ekstra til folk der ikke har forudbestilt, men vi vil ikke garantere noget (de er før løbet tør for mad).

Af måltider kan der vælges brunch lørdag og søndag (kl. 10.00 til kl. 12.00) samt aftensmad fredag (kl. 17:30 til ca. 19:30) og lørdag (kl. 18:00 til 19:00). Hvert måltid koster 60,-.

Brunch og aftensmad fredag er opsat som buffet. Fællesspisning lørdag er portionsanrettet men man kan bede om at få fyldt sin tallerken op igen.

HUSK! Stem om hvilken ret der skal serverers om lørdagen her!

Tilmelding

Tilmelding til arrangementet sker gennem selvbetjening.

For at deltage skal man være medlem af foreningen Anime Kita og derved have betalt kontingent. Kontingentet er på 100,- som kan betales på en gang eller splittes op i 2 x 50,- som så betales over to arrangementer. I begge tilfælde gælder medlemsskabet i 4 kvartaler fra betalingstidspunktet.

Vi har en deltagerbegrænsning på 120 personer og din tilmelding gælder først når vi har modtaget betaling for arrangementet. Så de 120 pladser fordeles efter først til mølle princippet efter betalingsdato. Vi tager imod betaling igennem bank-overførsel. Nærmere detaljer herom gives ved tilmelding.

Bemærk, at seneste betalingsdato er den 30. september. Det er ikke muligt at tilmelde sig i døren. Er man tilmeldt og har betalt, men ønsker at melde afbud skal dette gøres inden den 26. september ellers anser vi din tilmelding som bindende.

Er der spørgsmål til tilmeldingen så skriv endelig til plan@anime-kita.dk.