Som betalende medlem af foreningen Anime Kita har du mulighed for at deltage i vores arrangementer, store som små. Du vil også være med til at støtte foreningen økonomisk, så vi kan udvide med flere tilbud. Ønsker du blot at benytte dig af vores forum er dette gratis for alle, betalende som ikke betalende medlemmer.
Betaling af kontingent afhænger af det første arrangement du deltager ved. De små arrangementer tilmelder du dig blot og når du så kommer til arrangementet kan vi klare betalingen der. De store arrangementer, vores Kita Træf, kræver forudbetaling ved bankoverførsel så for disse skal du blot tilmelde dig og så følge de instrukser du får givet.
Kontingentet for et års medlemskab i foreningen koster 100,- og giver adgang til vores store og små arrangementer. Kontingentet gælder fra det kvartal det betales i og de efterfølgende tre kvartaler. Derfor, betaler du kontingent i februar gælder dit medlemskab frem til den 31. december.
Hvis du er i tvivl om at du vil deltage i flere af foreningens arrangementer er det muligt at dele din kontingent betaling op i to dele, benævnt først og anden rate. Første rate på 50,- betales første gang du deltager i et arrangement i foreningen, hvorefter du regnes som medlem fra den dato. Deltager du i yderligere et arrangement inden dit medlemskab er ophørt (det efterfølgende år) kan du så betale anden rate af dit kontingent på de sidste 50,-. Herefter er dit medlemskab som hvis du havde betalt de 100,- ved dit første arrangement.