Not signed in (Sign In) eller (bliv medlem)

Choose a language

Vanilla 1.1.4 is a product of Lussumo. More Information: Documentation, Community Support.

Find os på facebook

Anime & Manga: Hvad fik dig til at begynde at se/læse Anime/Manga

Bottom of Page

1 to 5 of 5

  1.  
  1.  
    Hey alle sammen

    Som nogen ved er jeg igang med en undersøgelse omkring hvad der for mennesker til at interessere sig for japansk kultur. Jeg ved godt at dette er et klassisk spørgsmålog mange af svarene vilnok være de samme som mange andre har fået, men jeg har den overbevisning at der stikker noget dybere bag denne interesse. Jeg kan ikke beskrive det med ord.

    Hvad får folk til at bruge timer på noget som ligger så langt fra vores normal kultur, og med dette mener jeg ikke kun at læse/se men også inden for cosplay. Kan man kalde det et kultur oprør?

    Hvad er det der kan få os til at sætte os ned og bruge tid sammen i fred og ro. Det er noget man efterhånden sjældent ser.

    Og ikke for at glemme de penge der bliver pløjet gennem denne industri.

    når alt er skal koges ned til et simpelt spørgsmål så er det

    Hvad får dig til at bruge penge på Anime/Manga

    (nu vrøvler jeg sikkert igen)
    •  
      Wish
    • Apr 25th 2009
     
    Jeg vil sige, at der er stor forskel på, hvad der får mig til at bruge penge på anime og manga og hvorfor jeg interesserer mig for det. Når jeg investerer i anime er det for det meste, fordi jeg gerne vil eje mine yndlings anime. Nogle gange har jeg dog også prøvet at købe nogle billige brugte, som jeg troede var gode. Jeg er dog ikke parat til at smide 800 kr. efter et normalt boxset med en serie på 26 eps. Prisen skal være rimelig. Når det kommer til manga, køber jeg billige brugte (eng + tysk) der ser gode ud eller nye på dansk, som kunne være interessante. Når jeg ellers køber manga på engelsk fra ny er det, fordi jeg på forhånd ved eller er ret sikker på at serien er god. Så for at summere op: Jeg bruger penge på anime og manga, når det er billigt og ser ud til at være godt. Merchandise er en anden sag. Merchandise skal være flot og gerne lidt specielt for at jeg efterhånden køber det, eller også skal det være nuttet.

    Jeg vil ikke sige, at min interesse for anime og manga er et kulturoprør. Jeg har altid været vild med tegnefilm og tegneserier, dog mest Disney. Jeg opdagede bare, at der også var en anden side af animation og tegneserier. Eftersom jeg allerede havde en interesse i Østasien, blev denne bare forstærket af anime og manga. Det der bl.a. fastholder min interesse er at anime og manga favner så bredt. Jeg vil da godt indrømme, at jeg af og til savner flere josei anime (henvendt til yngre kvinder). Noget der har været med til at forstærke min interesse er selvfølgelig foreningerne. Det er virkelig fedt at have fået nogen at dele sin interesse med. Det får bare en til at gå endnu mere op i det, tror jeg. Størstedelen af mine venner ser anime og/eller læser manga og det samme gælder min kæreste. Det er gået hen og blevet en livsstil for mig. Jeg tror også at mange nyder at komme i et forholdsvist fordomsfrit miljø, hvor man kan få lov til at fjolle lidt rundt og gøre skøre og anderledes ting. Jeg vil nok sige, at det hele er en selvforstærkende cirkel: Man ser anime --> møder folk man kan snakke med det om --> ser mere anime for at kunne snakke med --> kommer ud og møder flere folk, fordi man bliver hevet med til arrangementer --> ser mere anime --> osv.

    Sig til, hvis det blev lidt for rodet eller der er noget du gerne vil have uddybet.
  3.  
    Et enkelt svar ville være: Historierne.

    Jeg ser og læser stortset kun ting på grund af de historier de indeholder.
    Der er dog nogle få kunstnere jeg troligt følger i tykt og tyndt
    og som endnu har til gode at skuffe mig, her kan nævnes
    Tim Sale og Alex Ross.
    2 meget forskellige stilarter men begge er de det yperste inden for deres genre
    (efter min mening, selvfølgeligt).

    Ved anime og manga finder jeg at de har en dragende tendens til at
    fokusere på personerne og skrue lidt ned for handlingen.
    Hvilket for mig gør at næsten ligemeget hvilken genre anime jeg ser,
    så er den på en elle anden måde bare hyggelig at se
    om det så er sci-fi eller horror så ser man dem stadigt vaske op og gøre ganske almindelige hverdags ting,
    det resulterer i at man ender med en følelse af at kende disse her karakterer.
    Det finder jeg meget sjældent i vestlige medier og er noget jeg savner rigtigt meget i disse.

    Men vil ikke rigtigt kalde mig for "die hard manga fan" for det fylder ikke så meget i det jeg læser,
    hovedsageligt læser jeg amerikanske tegneserier som Batman, Spider-Man osv. og det er da også deri de fleste af mine penge ryger,
    det og så Star Wars tegneserier.
    Dog har jeg nok brugt min del af penge på manga til at det kan løbe rundt i dk, heh.
    En samling skal jo helst være komplet, så alt dk manga skal jo helst erhverves engang.
    (så hvis der er nogle der meget gerne vil billigt af med ca halvdelen deres: Yu-Gi-Oh, Ranma½ og Detektive Conan så lad
    endeligt høre fra jer)

    Når jeg så kaster penge efter ting så er jeg mere påpasselig ved amerikanske serier,
    da de er "meget" dyrere (alt er jo relativt) end japanske.
    Et Spider-Man blad på 24 sider koster gerne en 25 kroner og en manga på 200 sider koster vel ca 60 kroner
    og ved anime kan man jo snart få en 26 eps. serie til en 300 kroner.
    Så ved den tid man får ud af det man har købt, der er den noget dyrere ved amerikanske serier,
    så ved anime køber jeg gerne en serie uden at kende noget til den andet end det der lige står på æsken
    (vil helst vide så lidt som muligt om historien inden jeg køber noget, ellers er det jo ikke så spændende længere).

    Jeg køber aldrig merchandise, til noget.
    Føler personligt at det er spild af penge, jeg får ingen glæde ud af at have en figur stående
    da den ikke indeholder en historie.
    Men det er jo en smags sag.

    Ved ikke helt hvor langtid om ugen jeg bruger på anime eller manga,
    men det bliver da til nogle timer.

    Jeg læser stortset aldrig scanlations, mangler den fornemmelse
    man for af at sidde med en fysisk genstand.
    alt hyggen forsvinder for mig, så hvis jeg endeligt læser scanlations
    er det fordi det er noget jeg ikke kan få fat på ellers eks. Silver,
    Berserk er dog en undtagelse her og Blade of the Immortal er godt på vej
    til at optræde på den liste også :)

    Dog ser jeg gerne anime på nettet, og føler ingen moralske kvaler hvad det angår,
    jeg ved med mig selv at jeg hverken køber mere eller mindre pga. det.

    Jeg interesserer mig ikke synderligt for Japan eller østens kulturer
    og kommer nok heller aldrig til det.

    Når det gælder træf så tager jeg udelukkende til manga/anime træf,
    har aldrig været til et "alm" tegnserie træf og tvivler på det sker,
    har en fordom om at de eneste der kommer til den slags er 50 årige gamle mænd
    der stadigt bor hjemme i deres far og mors kælder og syntes Anders And er definationen på livet.
    Jeg tager ikke så tit til træf og har kun været til en 6 stykker,
    men hygger mig gevaldigt når jeg er der :)

    Cosplay er ikke noget jeg har prøvet, endnu,
    men overvejer at kaste mig ud i det engang,
    hvis jeg gør bliver det i et jeg selv syr (jeg sucks til sygning), for syntes det er lidt tamt
    at købe sig fra det, no offense.

    Så summen af det hele er at jeg generelt køber ting (film, bøger, serier, tegneserier osv.)
    hvori jeg håber at kunne finde en go historie, mediet er mig "næsten" ligemeget.
  4.  
    Såvidt jeg husker (Eller gerne vil huske), så blev jeg trukket ind gennem
    Azumanga Daioh hvor jeg hurtigt faldt for den specielle humor som var
    meget fremmed for en som ikke havde set andet end Hollywoods samlebånds bras.
    Dagen idag er det hovedsageligt humoren der trækker, men de mange gode
    historier og karakterer trækker skam også.

    At jeg begyndte at slå sociale 'rødder' både ude i det virkelige liv og på nettet har
    haft stor betydning for at jeg har holdt fast i kulturen da der var nogle at
    udveksle erfaringer, meninger og anbefalinger med.
    At de fleste som er involveret i kulturen er rolige og betænksomme,
    men absolut også småtossede, har utvivlsomt også en finger med i spillet.
    Som Maibritt siger, så er det en selvforstærkende cirkel.

    Mht. Merchandise, så startede det med plakater rettet efter det kunstneriske
    (Øjeguf) men blev senere rettet efter de serier og karakterer som faldt i god jord.
    Derfra var der ikke langt til at begynde at samle på de små chibi-figurer og videre
    til de lidt størrer figurer samt puderne.

    Jeg ved ikke om jeg vil betrage det som et kultur-oprør. Set i perspektivet af hvad
    kotumen for hvordan man bruger sin fritid blandt unge i Danmark, så jo.
    Dog er det punkt meget lille i forhold til det store billede og jeg er generelt meget
    tilfreds med den kultur vi har.
    •  
      lolo
    • Dec 13th 2009
     
    jeg tror at ved mig, skyldes det lidt at jeg ikke var særlig gamle før jeg så min først anime-film, jeg var vel omkring de 2-3 år, der jeg så min først film, min bedstemor havde købt.. senere hen kom jeg tilbage til det i alder af 11 år, hvor jeg så min først lange serie, der slog benene væk under mig og som gjorde at jeg begyndte at interesser mig for kultur bag det.. jeg kunne i starten sær godt lide det med at de japanske unge gjorde oprør med deres tøj, som påvirkede mig så meget at jeg selv valgt at gøre noget lignede.

1 to 5 of 5

  1.