Bemærk: Læst også næste kommentar i tråden da denne indeholder en tilsvarende udmelding fra næstformanden og længere nede igen fra kasseren.
Nu er generalforsamlingen lige om hjørnet, og det betyder at tiden nærmer sig hvor vi skal vælge folk ind i foreningens bestyrelse.
Jeg har valgt ikke at genopstille som formand af Anime Kita. Jeg har nu siddet på posten i 2½ år som har været en stor fornøjelse. Men efterhånden føler jeg at jeg har bidraget med det jeg har kunne som formand, og det nu er tid til at der kommer en ny på posten med nye ideer og fornyet energi.
Jeg regner med fortsat at være et aktivt medlem af foreningen og hjælpe til i vores råd, hvor jeg nu engang kan. Så helt slipper i ikke for mig endnu :)
Jeg vil gerne udtrykke min tak for alle i foreningen der har hjulpet til i foreningens arbejde. Det har været super spændende at kunne følge med i udviklingen indtil nu, og jeg ser frem til endnu mange år med fremgang i Kita.
Det er nu tre år siden at foreningen blev officiel. Jeg har siden begyndelsen siddet i bestyrelsen først som menigt medlem og de sidste 2½ år som næstformand. Det næste halve år skal jeg skrive afgangsprojekt og herefter er planen at forlade Aalborg. Jeg føler samtidig at den energi jeg ligger i bestyrelsen ikke er den samme som dengang vi startede, samt at jeg har nået at bidrage med det jeg gerne ville til denne fantastiske forening. På baggrund af dette synes jeg derfor at være det bedste for både mig selv og foreningen at gå af her til generalforsamlingen så foreningensmedlemmerne selv kan udpege en ny næstformand. Det betyder dog ikke at jeg forsvinder fuldstændig ud af foreningen, jeg vil stadig gerne deltage aktivt til de forskellige arrangementer og hvis det i øvrigt er nødvendigt. Herudover håber jeg forsat at kunne bidrage til foreningens konkurrenceråd hvor jeg har siddet som bindeled mellem bestyrelse og råd samt stået for koordineringen. Dog vil min fortsatte engagement i rådet blive fokuseret på konkurrencerne og hovedsageligt holdquizzen.
Jeg vil gerne sige tak for den tid jeg har fået på posten samt at det har været en dejlig tid og helt utroligt at se hvorledes i medlemmer har bidraget til at stable denne forening på benene. Jeg ønsker foreningen alt held i fremtiden.
Ja man kan vel ikke være andet end taknemmelig over for al det arbejde I har smidt i foreninger til alles fornøjelse. :) Dertil er det kun på sin plads at sige... Gokurosamadeshita!
Hvis der er en villig kandidat til kasserer posten stiller jeg heller ikke op igen. Jeg har siddet på posten siden foreningens start, for 3 år siden.
Kasserens opgaver består i at betale regninger, føre regnskab løbende, notere og administrere betalinger til træf, holde styr på lageret og værdien deraf. Dertil har jeg fået lavet et gennemskueligt og udførligt regnskab, der er nemt at få noget ud af, for bestyrelsen såvel som medlemmer. Dertil et bilags og lager system.
Jeg har ført det planer ud i livet, jeg havde omkring opstarten af foreningen fra kassererens side. Som sema siger, er det på tide at overlade styrringen til nogle andre med mere energi og nye ideer ;)
Men som de andre melder jeg mig ikke helt ud. Jeg regner stadig med at sidde i pr rådet lidt endnu, og hjælpe til træf hvor det er nødvendigt.
Det er super god stil sema, PIP og choppermann! Den indsats I har ydet siden start har været eksemplarisk og jeg takker jer for at have holdt liv i foreningen så længe. Det er en skam at se jer forsvinde fra bestyrelsen men hvor er det godt at høre at I fortsat vil være en del af foreningen!
Med udsigten til at flytte tilbage til Aalborg, har jeg besluttet mig for endnu engang at stille op som formand / næstformand. Det er gået knap 2 år siden jeg sidst sad på posten og jeg er nu klar på at bringe nye tanker og påfund til foreningen. Forhåbentligt er der ikke for mange af de tilbageværende ældre medlemmer der har glemt mig - jeg ser nemlig frem til at møde jer og de nye medlemmer. :')
Awww det gør mig sku ked af det at høre at I smutter ud af bestyrelsen. Men At i bliver i Foreningen gør mig glad ^^ Tak for et Utroligt godt stykke arbejde Drenge!
Bliver der started en tråd med kandidater til posten, sådan at man har en chance for at bestemme sig inden (og vide hvem man har at vælge imellem) eller? =)
Planen har været at starte en tråd inden for de næste par dage, i samme omgang som en e-mail bliver sendt rundt med dagsorden for generalforsamlingen osv. Jeg regner med at dette bliver gjort torsdag aften.
Skal love for der er mange der stiller op. Det bliver sku spændende at se hvem der bliver stemt ind. Hvem folk regner mest med kan lave fremdrift og komme med nye visioner og ramme det foreningen har brug for. Det skal nok blive spændende at se valget. Den eneste post der kun er opstillet en kandidat til er jo kasserer posten. Den er åbenbart ikke så eftertragtet :p
Det er god du ikke er bange for at tage den Kev ;)