Jeg er glad for at Nintendo har lagt deres strategi om til at ramme gamere noget mere, fremfor det familie-fitness flip de har haft de sidste mange år. Nintendo sidder på en hel del velkendte IPer og det vil ærgre mig hvis de var dømt til at blive brugt til børnespil resten af deres dage.
Dog tror jeg at Nintendo er for sent ude med at komme ind på dette markede, da der i forevejen er hård konkurrence fra mange andre, som har et veletableret ry for at lave spil af høj kvalitet. Om ikke andet, så betyder det forhåbentligt nogle gode spil med nogle gamle kendinge fra Nintendos side.
Demonstrationen af Wii U controlleren var jeg ret imponeret af, dog var der ingen snak om selve konsollens tekniske formåen, udover en CG-sekvens (som med al sandsynlighed blot er et stykke video) eller konsollens pris.
E3 er Electronic Entertainment Expo, en kæmpe messe hvor de fleste producenter af computerspil udstiller deres produkter og bruger til at annoncere deres kommende ting. Nintendo annoncerede til årets E3 messe en efterfølger til Wii, som kommer til at hedde Wii U. Den kommer vist en gang i 2012.
Jeg må indrømme at jeg personligt syntes at, de var umådeligt dårlige til at kommunikere deres budskab angående Wii U. Efter konferencen virkede det som om hele verden var i tvivl om, om det var en konsol eller en kontroller, men det er altså en konsol, de viste bare kun kontrolleren og lod i øvrigt være med at vise et billede af konsollen? Den var så senere at finde inde på kotaku.com.
Meeeen er nu ret spændt på at se dens tekniske specifikationer og lur mig om ikke de nok skal sælge et par stykker, uanset hvad disse lyder på, for kontrolleren var godt nok noget for sig haha. Glæder mig meget til at se hvad den bliver brugt til, udover det de lige viste af tek demoer.
Alt i alt havde sony den bedste konference efter min mening, hvor prisen for den dårligste går til ms.