CHAAAAAARGE!! På med sandalerne, pust luft i badebolden, ret på solbrillerne, spænd hagesmækken, og vær klar, for nu skal vi i Fårup Sommerland!
Chibi-rådet er et mindre underråd i Anime Kita, som arrangerer events for alle Anime Kitas medlemmer. Vi forsøger at afholde et arrangement ca. én gang om måneden. Disse arrangementer er mindre på den måde at de, i udgangspunktet, kun forløber sig over en enkelt dag/aften og kun retter sig imod et emne, hvorimod de store Anime Kita Træf indeholder en biograf, et gameroom, masser af konkurrencer osv. Der kan selvfølgelig heller ikke være lige så mange deltagere til disse små arrangementer som til de store træf, så husk at tilmelde jer, så I er sikret en plads til vores chibi-arrangement!
Hvad: Et Kita raid, hvor målet er at skabe mest mulig hygge sammen i Fårup Sommerlands mange aktiviteter og badeland. Hvornår: Lørdag den 16. juli. kl. 12:00 ved indgangen til Fårup Sommerland. Folk tager hjem når de ønsker i løbet af eftermiddagen/aftenen. Hvor: Fårup Sommerland *surprise!*. Vi mødes ved indgangen (altså ikke ved billetlugen, men ved muren efter parkeringspladsen). Hvor meget: Indgangen til Fårup Sommerland koster 230,- på nævnte dato (tjek evt. "Fårupkort" nedeunder). Vi kan ikke forbyde nogen at følges sammen med os i Fårup, men vil man have del af det vi griller, så kræver det et aktivt medlemskontingent (50/100 kr). Deltager begrænsning: Ingen begrænsning.
Planen for dagen: Vi mødes alle sammen ved indgangen til Fårup Sommerland lørdag den 16. juli kl. 12:00, går samlet ind, og traver rundt og hygger os med de mange forlystelser og hinandens spøjse selskab. Har man lyst til at komme tidligere eller senere skal man være velkommen. Har man lyst til at møde op i cosplay vil vi da også gerne se det, men husk nu på at det kan være liiiidt varmt at trave rundt 6 timer i et tæt-lukket suit med 30°C og høj sol - hvis vejret da bliver sådan. I kontrast til den store skuffelse ;_; sidste år, så vil vi gerne se en seriøs enthusiasme for at tage med i DANMARKS STØRSTE badeland. Det er tæskesjovt, selv når det er overskyet og knap så varmt vejr (ik, Prime? ^^). Husk at medbringe penge til frokost, eller tag en madpakke med. Vi sætter fut i lidt mundgodt fra grillen ligesom sidste år, men det dækker nok næppe for et helt måltid. Det vil også være en god ide at medbringe et par flasker vand, hvis vejret bliver stegende. Vi behøver ikke gå samlet inde i sommerlandet. Folk plejer gerne at dele sig op i små grupper, og gå lidt hvert til sit og så mødes på fastlagte steder og tidspunkter igen. Og vis hensyn - ingen skal gå for sig selv til sådan en hyggelig, social begivenhed.
Skulle der være problemer med at finde vej, eller er man forsvundet fra flokken og gerne vil findes igen, så kan jeg fanges på mit mobil-nummer: 40 88 98 31 Så kan jeg lege omvandrende mødepunkt for en dag, Yay!
"Fårupkort (250 kr) Et fårupkort er en kombineret billet til bus og tog indenfor Region Nordjylland plus adgangsbillet til Fårup Sommerland.
Fårupkortet er et klippekort med et enkelt klip på. Når du har klippet kortet i automaten i bussen eller toget eller på perronen, kan du rejse frit med kollektiv trafik i Nordjylland i 24 timer og bruge klippekortet som entrébillet i Fårup Sommerland."
Hvis man skal med offentlig transport til og fra Fårup Sommerland, så vil det ovenstående "Fårupkort" være den bedste og billigste løsning. Man kan købe det på busterminalen i Aalborg, eller et af følgende steder. Bus 200 går fra Aalborg Busterminal til Fårup Sommerland. Der bør nok tjekkes op på tiderne, når vi nærmer os datoen.
Er der spørgsmål eller kommentarer, så skriv endelig. Håber på at se et stort initiativ til at vise sig frem i badetø... AHEMM cosplay.
Jeg bliver helt stolt af min bror, når han tydeligvis virker som en lalleglad pervert... (men kan ikke lade være med at smile ad det muntre indlæg alligevel :P) I'm in! :D
Det lyder spændende.. Kommer måske, men er ikke sikker :3 Kommer måske klædt ud som en meget sommerlig, temmelig kedelig pirat XD Tror I, Fårup bliver sure, hvis man har sværd købt en af de forrige år med? (Har to piratsværd og vil nødig købe to mere bare for at rende rundt med dem......)
Så er tilmeldingen åben! Bemærk at datoen er blevet ændret til lørdag den 16. juli. Vi håber på at se rigtig mange glade Kitaer til at nyde dagen med os :)
@ Baka_Chan : Jo der er sådan en grupperabat, hvis man er over 20 personer der køber entre-billet sammen, men det man sparer kan ikke engang måle sig med den besparelse, der er ved køb af Fårupkort, hvis man skal med offentlig transport. Jeg tror ikke vi kan samle 20 personer, der mødes samtidig i billetlugen uden Fårupkort :) Men ja, vi havde leget med idéen.
Husk at pakke badetøjet, evt. cosplay, tag nogle skillinger med til forfriskninger, og så ses vi ved indgangen til Fårup Sommerland i morgen kl 12:00! :)
EDIT: Skulle der være problemer med at finde vej, eller er man forsvundet fra flokken og gerne vil findes igen, så kan jeg fanges på mit mobil-nummer: 40 88 98 31
Det var en ups'er :) Jeg har tilføjet dem som jeg kan huske deltog. De resterende 4 kan jeg sgu ik lige huske, så hvis I kan nævne nogle flere der deltog, så skriv det lige, tak :)