Chibi-rådet er et mindre underråd i Anime Kita, som arrangerer events for alle Anime Kitas medlemmer. Vi forsøger at afholde et arrangement ca. én gang om måneden. Disse arrangementer er mindre på den måde at de, i udgangspunktet, kun forløber sig over en enkelt dag/aften og kun retter sig imod et emne, hvorimod de store Anime Kita Træf indeholder en biograf, et gameroom, masser af konkurrencer osv. Der kan selvfølgelig heller ikke være lige så mange deltagere til disse små arrangementer som til de store træf, så husk at tilmelde jer, så I er sikret en plads til vores chibi-arrangement!
Hvad: En gameaften med diverse spilkonsoler. Der er også plads til kort- og brætspil. Hvornår: Lørdag den 17. september fra kl. 16.30 og til lidt før midnat. Hvor: Kulturbroen - Strandgade 3, 9400 Nørresundby. (Se en masse kort over stedet her) Hvor meget: Gratis for medlemmer af Anime Kita! 50 kr. hvis du ikke er fuldt medlem. Deltager begrænsning: 40 personer.
Der skal button smashes, hoppes, danses, spilles kort, varulves, males carport og i det hele taget bare nørdes i vores hyggelige fællesskab en hel aften. Som sædvanlig består aftensmaden af bestilling fra det nærtliggende pizzaria, ellers må I smøre madpakke hjemmefra ^^ Er der spørgsmål, så fyr løs i tråden :) Håber på at se et stærkt mandtal på dagen!
Synes lige det skal nævnes at vi stiller Wii, Xbox360 og en PlayStation 3 til rådighed, samt StepMania. I må meget gerne medbringe spil til disse konsoller.
Jeg kan komme med følgende: Munchkin (med de første to expansions samt Fairy Dust og Munchkinomicon) Munchkin Fu (med expansion) The good, the bad and the Munchkin Chez Geek (med expansions) Smallworld Settlers (den nye udgave) Dungeon War (Japansk kort spil (oversat)) Badaboom
Vi har været nødt til at rykke arrangementet en uge frem til lørdag den 17. september. Beklager ulejligheden. Vi håber ikke det går ud over jeres planer.
Vil lige høre om der er nogen interesse i de spil jeg har nævnt ovenfor. Det er pænt besværligt at skulle hive de store spil som Settlers og Smallworld med, hvis der ikke er nogen, som vil spille.
Nah.. Jeg er altid frisk på at lære et nyt spil at kende og straks glemme reglerne efter et stykke tid... Sådan gik det med Magic-spillet..................