Jeg vil starte med at sige tusind tak til alle I deltagende til Anime Kita træffet i weekenden 7. - 9. oktober. Hygget blev der i hvert fald! Nu, efter at have afholdt træffet vil vi gerne høre, hvad I synes om træffet, og hvad der eventuelt kan gøres bedre til næste gang. Vi vil rigtig gerne høre ris, ros, kritik, feedback, spørgsmål, idéer og hvad I nu ellers lige kan komme på.
Det kunne bl.a. være noget af følgende: Programmet og konkurrencerne Lokalerne, opstilling, evt. tekniske problemer Opførsel og regler Butikkerne, Bring&Buy og receptionsboden
F.eks. - virkede det bedre med de ny lokaler oven over kantinen til StepMania/Ultrastar og kort- og brætspil? Og hvad synes I om temarummet? Var temaet ved dette træf (retro gaming) noget ved? Evt. nye foreslag.
I behøver ikke skrive en lang roman. Blot nogle få ord, der kan få vores øjne op for et problem eller en ny ide ville vi sætte pris på :) På forhånd tak.
Og lad nu være med at poste ting som "Nintendo 64eren virkede ikke" Den har vi hørt 1000 gange, og hver gang jeg fik det af vide, gik jeg op og startede den uden problemer.
On topic +Klar forbedring i receptionen. +Retro rummet var awesome. +Det nye bræt/kortspils rum var awesome. +Syntes bring & buy rummet virkede meget bedre end det alt for lille bord der var sidste gang og der var også et fedt udvalg. -Kunne forstå der vist var noget forvirring ang. hvordan Bring & Buy foregik, i hvertfald internt. -Mangel på cosplay show. Kom nu ind i kampen, Kita-cosplayers! -Mangel på mere at brokke sig over
Først vil jeg sige at det ville være bedst hvis feedback'en kom op noget tidligere, sådan at man kan huske træffet mere tydeligt når man skriver et svar. Er sandsynligt at mange er bedre til at huske end mig, men jeg synes ihvertfald træffets detaljer er begyndt at være hazy i min hukommelse, heh :) Det kunne også være rart med en 'Ris/ros'-boks i receptionen, sådan at man kan give feedback efterhånden som man kommer i tanke om det og oplever det på træffet.
Receptionen og gameroom
Receptionen og gameroom'et var lidt svær at finde ind til, måske delvist fordi jeg var vandt til receptionen var et andet sted, men også fordi man skal et stykke ind af gangen og kan gå forkert undervejs. Det var til gengæld godt at der var så meget bordplads i receptionen, da der så både var plads til at 'browse' gennem varerne, mens andre kunne købe eller checke ind. Ved ikke om det egentligt var et problem, men lignede at det nogen gange blev lidt besværligt at man skulle ud fra 'Vagt'-området af receptionen for at komme hen til bordet med nudler. Hvis det var et problem, kunne en løsning være at omrukere på opsætningen, noget ala:
På den måde kan man 'lukke af for at der står andre eller er et bord i vejen, når man skal ind og lave nudler. Hvis det ikke er er problem at gå den omvej, kan man også lade vær :)
Brætspils/kort rum og stepmania/Singstar rum
Jeg fandt først singstar super sent, fordi det var så langt inde, men det lignede der havde været god plads og lyd til det (Det var ikke så tæt på resten at lyden fra singstar forstyrrede stepmania).
Stepmania var også et godt sted, da der var store vinduer til at lufte ud og rummet var let tilgængeligt og med nok plads til ikke at ramme ind i ting, når man skulle danse.
Brætspils/kort rummet havde godt med plads og det havde en god effekt at man kunne se ind. Det var min fornemmelse at der var god plads til både kort, manga-læsning og brætspil :) Werewolf var der ikke altid helt plads til, men virkede heller ikke som om folk var utilfredse med det - selvom jeg ikke ved det med sikkerhed, for var der langt fra hele tiden :)
Bring & buy og butikker
Jeg var en del i bring and buy og omkring Gashapon (også som vagt). Jeg synes der manglede mere tydelig skiltning, der kunne adskille og udpege hvad de to butikker var (gashapon/bring&buy). Når de to rum havde åbne døre ind til hinanden, kunne de nemt forveksles og der var en del, der troede at man skulle betale ved gashapon eller slet ikke vidste hvor man betalte. Der var også folk, der ingen anelse havde om at bring&buy var bring&buy. Et foreslag kunne være at lave et stort skilt, hvor der står en forklaring af hvad bring & buy er og hvor man skal betale. For Gashapon synes jeg også det kunne være behjælpsomt hvis man havde et skilt, der fortalte lidt om hvem de var og hvor man kunne finde dem :) Herudover oplevede jeg også nogle stykker, der gav op på at købe de ting, de havde fundet, fordi de ikke gad at skulle ud og finde receptionen / gå hen til receptionen og der var også en nogen, der var forvirret om hvordan man gjorde med betalingen - om man kunne tillade sig at gå ud med tingene uden at have betalt endnu og hvad man gjorde med de ting, hvor prisen ikke var på hver enkelt ting. Mit foreslag hertil er at man effektiviserer handlingen fra at ønske at købe noget til rent faktisk at købe det. Om det er at man kan betale i samme rum, om det kommer tættere på eller der bliver lettere/hurtigere adgang til et sted man betaler, er allesammen muligheder, men der findes sikkert også andre.
Retro rum
Jeg synes retro-rummet var godt. Det var fedt at der var figurer både indeni og udenfor rummet, så det gav en god stemning og gjorde det nemmere at finde på afstand.
Der manglede generelt en del skiltning, synes jeg, men det var vidst også noget med at nogle skilte blev væk. En god ting ville være skilte ude i gården, sådan at man ved hvilken bygning man skal gå hen til for at finde hvad man leder efter :)
Soverum
Døren til soverummet larmede en del, men hvis man var meget forsigtig kunne man godt undgå det. Der var en del vinduer og de kunne dækkes godt til, sådan at man også kunne sove midt på dagen, hvilket var en god ting. Jeg var der ikke så meget, men den tid jeg var der, synes jeg ikke der var problemer med larm, lys eller lignende :)
Opførsel og regler
Jeg synes ikke rigtigt jeg så nogle regler hænge rundt omkring så ofte, men jeg kiggede heller ikke efter dem. Umiddelbart lignede det ikke at der var de store problemer med at overholde reglerne, selvom at jeg oplevede at områder som kort/brætspil rummet var temmeligt svinet til og med stole og borde udover det hele efter hvad jeg formoder var werewolf om natten lør-søn. Der var også flasker, glas fra kantinen og lignende en del steder, så lidt mere fokus på at holde lokalerne rene, ville være okay :)
Cosplay
Der var en god mængde information om cosplay-showet og der blev advaret i god tid om deadlines og lignende. Der var ikke nok tilmeldte og jeg vil gerne foreslå at man næste gang laver et lille 'preview' af hvem, der vil cosplay'e, sådan at man derigennem kan motivere andre til at tilmelde sig. Lidt i retningen af 'Se, du er ikke den eneste, der tilmelder dig' eller 'Se, hvilke fede cosplays du aldrig får at se, hvis ikke nogen tilmelder sig'? :) Previewet kunne jo indeholde karakterer, serie og en lille forklaring at hvad man, overordnet set, havde tænkt sig at lave - eksempel: 'A fierce battle between the Foxspirit and her archenemy!'.
Ved ikke lige om der var mere ^_^ (Ohh og sorry for dobbelt-post, men den sagde Some problems were encountered. Comments is 888 characters too long.')
Nu er det jo sådan at det var mit første kita-træf, så jeg ved ikke rigtig om det var bedre eller dårligere end sidste gang ^^' Men jeg lagde især mærke til retro-gaming rummet! Var meget begejstret over de meget fine maskiner og mario spillene(var dog ikke særlig god til det XD) var bare fantastiske! Jeg kunne dog ikke rigtig finde stepmania og singstar rummene o: Quiz-walken - det var super fedt at kunne gå rundt og finde spørgsmålene og stå og sådan rigtig koncentrere sig! Alt i alt - det var bare et genialt kita-træf! :D
Planrådet har haft evaluering af Kita Træf 11.2 og alt jeres feedback var selvfølgelig også ind over. Denne feedback vil selvfølgelig bliver videregivet til den nye bestyrelse, så det næste træf kan blive endnu bedre end det forrige :D
Derudover kan jeg meddele at jeg i fremtiden ikke vil stå for at arrangere Chibi Cosplay Showet - men hvis en af jer medlemmer har lyst til at arrangere cosplay showet må I hellere end gerne kontakte bestyrelsen på kontakt@anime-kita.dk :D