Bliv Frivillig - Event rådet

Event-rådet har ansvar for planlægningen og udførelsen af events og det overordnede program for Kita Con.

Kita Con har hvert år mange forskellige aktiviteter lige fra brætspil og spilturneringer til quizzer og selskabslege. Alle disse events skal planlægges og koordineres, og det er op til Event-rådet at planlægge, hvilke events vi vil afholde, hvor og hvornår disse events skal finde sted, samt hvem der står for dem hver især.

Samtidig er der et kreativt aspekt ved at være frivillig i Event-rådet, når det kommer til både at finde på nye og spændende aktiviteter, og hvordan de skal udføres, samt at optimere gamle aktiviteter til den nye Con.

Er du både struktureret og kreativ, og kan du godt lide at arbejde i et målrettet team med god stemning, så er Event-rådet måske lige noget for dig!

Har du spørgsmål eller ønsker at være med så skriv til kontakt@anime-kita.dk