Bliv Frivillig

Anime Kita eksisterer kun, fordi vi har nogle frivillige, som yder deres bedste og hele tiden arbejder på at gøre Kita til noget særligt.
Derfor har vi i forbindelse med Kita Con brug for hjælpende hænder.

Der er flere måder, du kan hjælpe til ved Kita Con, som du også kan læse mere om herunder.

Arrangør i Planrådet

Som arrangør har du sammen med de andre arrangører i Planrådet det fælles overordnede ansvar for, at Kita Con kan blive en realitet. Man har som arrangør hver sit ansvarsområde, som der holdes styr på.

Gopher

En gopher er en frivillig, som hjælper til under connen med visse faste opgaver i vores reception, kiosk og garderobe samt diverse opgaver rundt omkring på connen.

Hvad får jeg ud af at være frivillig i Anime Kita?

  • Et indblik i Anime Kitas bagland.
  • Indflydelse på Nordjyllands første anime-con.
  • Et stort skulderklap fra foreningen, medlemmer som bestyrelse. Uden dig vil det ikke være muligt!
  • Som arrangør og gopher får du gratis adgang og soveplads til Kita Con 2018. Som gopher skal du dog stadig betale et depositum.

Hvilke krav er der for at blive frivillig i Anime Kita?

  • Være fyldt min. 16 år, inden Kita Con afholdes.
  • Giver Anime Kita tilladelse til at indhente en digital børneattest.

Hvordan bliver jeg arrangør i Planrådet?

  • Henvend direkte kontakt til vores con-ansvarlig.
  • Skriv en mail til kontakt@anime-kita.dk, hvor du beskriver din interesse.

Hvordan bliver jeg gopher til Kita Con?

  • Du går igennem tilmeldingssystemet til Kita Con som normalt, men husker at krydse af i boksen "Jeg vil gerne være gopher".
  • Har du allerede tilmeldt dig, men har besluttet, du gerne vil være gopher, kan du indtil deadlinen stadig nå at rette det til i din tilmelding under "Mine billetter".