Reglement - Gophere

Ved brud på reglement mister du dit depositum, fratages retten som gopher og skal aflevere dit skilt. (Det er Con-ansvarlige eller HR der tager denne beslutning).
Hvis du fortsat vil deltage til connen skal du have et gyldigt medlemskab.

Krav for at være gopher:

Du skal være fyldt 16 år ved con start for at være gopher.
Du er først tilmeldt som gopher, når du har betalt depositum og vi har modtaget en børneattest på dig.

Hvis børneattesten ikke er modtaget inden connen, kan du ikke deltage som gopher.

  • Vi kan IKKE indhente en børneattest uden du aktivt har godkendt den i din eBoks.

Opgaver som gopher:

Som gopher kan man få opgaver i receptionen, som event hjælper og diverse opgaver.

Generelt:

  • Under hele connens længde skal du være til rådighed for spørgsmål fra andre deltagere.
  • Man møder til sin vagt 10 minutter før den starter.
  • Evt. bytning af vagter skal godkendes af HR-ansvarlig.
  • Som gopher er du med til at hjælpe arrangørerne med at håndhæve reglerne over for deltagerne. Hvis du vurderer at en deltager bryder reglementet, skal du kontakte en arrangør som vil sørge for at der taget en endelig beslutning.
  • Du står til ansvar overfor Anime Kita og den danske lovgivning, med dine beslutninger og handlinger under vagten – samt ved generel udførsel af con opgaver.

Receptionen:

  • Receptionen vil altid være bemandet af minimum én arrangør. Så hvis der opstår spørgsmål eller tvivl vil du altid kunne få hjælp af vedkommende.
  • Når man har vagt i receptionen vil man bla. sørge for check-ind af deltagere og staff, betjene salg i kiosken samt hjælpe receptionsansvarlig med diverse opgaver.
  • Din vagt slutter først når du er blevet afløst og har gået oprydnings runden, eller efter aftale med en arrangør.

Vores forventninger:

Vi forventer at du som gopher møder op frisk og veludhvilet til alle vagter og har en god og præsentabel opførsel.
Den forventede arbejdsbyrde er 8 timer fordelt over flere vagter, minimum arbejdsbyrde er 6 timer.
I tilfælde af ekstraordinære situationer forbeholder vi os retten til at give ekstra vagter.
Som gopher står man til rådighed gennem connens varighed for arrangørerne til at hjælpe med småopgaver.
Du må ikke være iført beklædning der reklamerer for andre arrangementer, foreninger, virksomheder osv. der kan skabe tvivl om din relation til Anime Kita.
Man står selv til ansvar for at passe sine vagter.

Spørgsmål og klager:

Hvis en deltager vil klage over dig, skal du henvise vedkommende til reception eller HR-ansvarlig. En klage vil blive behandlet af HR-ansvarlig og con-ansvarlig.

Er du i tvivl eller har spørgmål til reglementet er du til enhver tid velkommen til at spørge os under connen eller skrive til os.

Vi tager forbehold for ændringer.